WeBible

1 - Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.

2 - Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

3 - glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

4 - fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.

5 - Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.

6 - Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

7 - Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

8 - Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

9 - skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

10 - HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

11 - og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

12 - Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

13 - Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:

14 - »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

15 - at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«

16 - Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

17 - HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon Sela.

18 - Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

19 - Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.

20 - Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn; HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! — Sela.